torsdag, december 23, 2004

Nyt Asbjørn Lønvig kunstværk - gave fra BG Bank til et vandværk.

"H2O"

collage, 80 x 80 cm, Asbjorn Lonvig



"H2O"

Hvordan bliver det til?

Først må jeg lave noget research.
Og finde en idé.
Jeg cykler en ganske bestemt rute hver dag.
Ud ad Vesterbyvej op til Solskov. Til højre til Gammel Sole og videre til Båstrup.
Til venstre i Båstrup og ud til en skov jeg ikke ved, hvad hedder, men jeg kommer lige ind i Tørring-Uldum kommune.
Her drejer jeg til højre og kører gennem Øster Snede, gennem skulpturerne og hjem.
I disse dage er Vesterbyvej lukket på grund af broarbejde over Gedsager Å, så jeg kommer forbi Hedensted Vandværks nye bygning hver dag.
Hvis vi hertil lægger en masse regnvejr, så ligger al inspiration til denne opgave på min cykelrute.

En dag fik jeg ideen, det skulle være
den kemiske betegnelse for vand: H2O
De to H’er i skulpturen er vel en
god henvisning til Hedensted: H2
Og den yderst friske luft med op til
20 sekundmeter vind er fyldt med ilt: O

Jeg laver en tegning i hovedet – det er derfor min streg er så enkel – og så tegner jeg det, jeg har tænkt på computeren, når jeg er færdig med at cykle.
Jeg sender en e-mail til kunden og spørger, om det skal være sådan?
Hvis det skal det, så laver jeg den i original.
Jeg har på forhånd indfarvet mine sædvanlige farver i serigrafisk tryk. I rød, gul, grøn og blå.
Og så har jeg en hvid og en sort.
En lyseblå er der også, men det er kun når det går vildt til, at jeg bruger den. Hver farve skæres ud og monteres.
Under denne proces finjusterer jeg motivet.
Når jeg er tilfreds med billedet signerer jeg det med navn og årstal
og skriver, hvad det hedder.
Jeg indrammer det, og nu skal jeg om til BG bank med det, så
jeg er nødt til at slutte.

Se Farvede Nyheder om dette.

Se Farvede Nyheder om alt andet.





Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?